• Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti
  • Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti

Returret

30 dages fuld returret

Hurtig levering

Bestil inden kl. 16:00

Danmarks førende

Danmarks bedste ladekabler

Kundeservice

Vi svarer inden for 3 timer

2 års garanti

Altid 2 års garanti på alt

Hurtig levering - bestil inden kl 16

Derfor bør du desinficere din smartphone

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nogle mener, at du ikke behøver desinficere din smartphone, hvis du er den eneste, der rør ved den.  

Hvad man glemmer her er, at vi ofte bruger vores telefon, når vi er i kontakt med overflader, som mange rører ved. Et godt eksempel er, når vi rører ved håndtaget til køledisken i supermarkedet og efterfølgende tjekker telefonen.

Smartphones er i dag en uundværlig genstand for mange. Faktisk rører en gennemsnitlig smartphone-bruger i de nordiske lande ved skærmen på telefonen op til 50 gange om dagen. 
Det viser en undersøgelse fra Deloitte.

Ofte bruger vi vores telefon i supermarkedet, i offentlig transport eller sågar på toilettet. Så i virkeligheden er vores smartphones en bakteriebombe uden lige.   

Kan en smartphone være smittebærer?

En smartphone er ikke i betragtning som en reel smittebærer af coronavirus. Man kan dog i princippet godt overføre virus til sig selv, hvis man rører ved telefonen efter at have rørt en overflade, hvor der er afsat coronavirus. 

Sidder du med din smartphone fremme i offentlig transport, kan der også være en minimal chance for, at en passagers væsker fra spyt eller nys kan afsætte små corona partikler på din skærm. 

Den største smitterisiko er dog, hvis en corona smittet rører din telefon, og du så rører dit ansigt efter at have været i kontakt med den samme telefon eller fører skærmen tæt op til ansigtet. 

En smartphone kan altså godt anses som lidt af en bakterie fælde. Og i denne tid med coronavirus er det derfor ekstra vigtigt at rengøre sin smartphone. Dette gælder særligt, hvis du har delt din telefon med en anden. Eller hvis dine børn eksempelvis har lånt den sammen med en ven.

Hvor længe kan coronavirus overleve på overflader?

Nye studier har påvist, at coronavirus kan overleve op til 72 timer på glatte overflader. 

Her er det vigtigt at huske på, at en ‘glat overflade’ både kan være et håndtag og din smartphone. 

Når virussen overlever i op til tre døgn, øger det risikoen for smitte. Man kan nemlig blive smittet gennem de overflader, som de levende viruspartikler er til stede på.

Derfor kan det være relevant at medbringe udstyr, så man løbende kan desinficere og rengøre sin smartphone.

Selvom man desinficerer sin smartphone, er det stadig vigtigt at spritte hænderne af og rengøre overflader i hjemmet og på arbejdspladsen jævnligt.

Guide: Sådan desinficerer du din smartphone korrekt:

  1. Sørg for at smartphonen er frakoblet strømforsyningen.
  2. Sluk din smartphone og vent til den er kølet helt ned.
  3. Fjern cover og/eller andet tilbehør.
  4. Forbered en blød, fnugfri klud med en passende mængde 70% isopropylalkohol (der må ikke kunne presses væske ud af kluden – så er der for meget).
  5. Tør forsigtigt skærmen, bagsiden og siderne, samt dit cover med kluden. 
  6. Lad din smartphone tørre helt, inden du tænder den igen.

Det må du IKKE gøre, når du vil desinficere din smartphone

  • Det er først og fremmest meget vigtigt, at du ikke bruger for meget væske eller sprayer væsken direkte på telefonens overflader, når du skal rengøre den. Der må nemlig ikke være overskydende væske på telefonen. Det kan nemlig resultere i plamager. Og i værste tilfælde fjerne den vand- og olieafvisende hydrofobe coating, som de fleste smartphones har. 
  • Designet på de fleste smartphones er i dag relativt glat og afrundet, hvilket gør det nemt at rengøre. Det er dog vigtigt ikke at tørre omkring porte og lygten på telefonen. 
  • Det kan være fristende at give telefonen en hurtig rengøring med håndsprit (antibakteriel gel), ren alkohol eller sæbe – men for alt i verden: lad være!

Hvis der skulle komme alkohol eller væske ind i din smartphone, bør du sende den til et servicecenter.

Skal jeg også desinficere min oplader og powerbank?

Det er helt klart en mere simpel proces at desinficere sin smartphone oplader eller powerbank. Hvis du er den eneste, der har været i kontakt med overfladerne, bør det være nok at rengøre dem jævnligt. 

Hvis du dog eksempelvis har haft din powerbank med i offentlig transport, bør du rengøre den med samme fremgangsmåde som ved en smartphone. 

Her er det endnu engang vigtigt, at der ikke kommer for meget væske på overfladerne, og at du undgår at tørre omkring portene.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Luk menu