Vil din iPad ikke oplade, eller oplader den bare meget langsomt?
I denne guide gennemgår vi de mest udbredte årsager til, at din iPad kan have svært ved at oplade – eller helt nægter at holde på strømmen. Tjeklisten giver dig også en række konkrete tips til, hvordan du oplader dit batteri hurtigt og skånsomt.
5-trinsguide til, hvis din iPad ikke vil oplade
1. Rens dit ladestik for skidt og støv
Først skal du undersøge om, dit ladestik er beskidt.
Hvis det er fyldt med støv, fnuller og andet skidt, kan det være svært for din iPad at oplade. Hvis du tidligere har oplevet, at din iPad har
Hos Mobilopladere.dk anbefaler vi, at du bruger en blød tandstik i plastik til at fjerne snavs fra dit ladestik. Blød plastik kan nemlig ikke ridse eller beskadige selve modtagerne inden i stikket.
Hvis skidtet sidder for godt fast, anbefaler vi, at du tager den til en mobil- og tabletreparatør. De har erfaring og særligt udstyr, der kan bruges til at fjerne skidt uden at beskadige din tablet.
2. Tjek din oplader – stikkontakt, adapter og kabel
Hvis din iPad ikke vil oplade, betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget i vejen med den.
Der kan også være noget galt med selve opladeren.
En iPad oplader består reelt set af tre komponenter:
- En energikilde – eks. stikkontakt, computer eller powerbank
- Et lightning-kabel (iPad/Air/Mini/Pro 1. & 2) eller USB-C kabel (iPad Pro 3. og nyere)
- En iPad adapter
Det er en god idé at tjekke hvert enkelt element særskilt, så du kan finde ud af, om noget er i stykker.
Vi anbefaler altid, at du vælger en MFi-oplader. “MFi” står for “Made for iPhone/iPad.” Al MFi-udstyr er certificeret af Apple selv til brug med deres produkter. Hvis du bruger en ikke-autoriseret eller ikke-certificeret oplader, kan du risikere, at den er af dårlig kvalitet.
Hvis din iPad oplader langsomt, kan det også være, fordi du bruger en adapter med en for lav spænding / watts.
Hvis du bruger en traditionel 5W-adapter, som du får med din iPhone, vil iPad’en også oplade langsommere. Nyere iPads har desuden hurtig opladning. Det gør, at de oplader hurtigere med adaptere, der har en højere spænding end den, du fik med, da du købte din iPad.
3. Genstart din iPad – Tænd/sluk eller tvungen genstart
Problemet kan også ofte ligge i din iPads software. I det tilfælde, kan det ofte løses med en genstart.
Hvis der fortsat er strøm på iPad’en, kan du tænde og slukke den helt som normalt. Hvis skærmen derimod er frosset, eller du oplever andre problemer, kan du forsøge dig med en “Hard Reset / Forced Restart”.
På ældre iPads gør du det ved at hold strømknappen og hjem-knappen nede samtidig i et par sekunder.
Hvis du bruger en nyere iPad uden hjem-knappen, skal du i stedet trykke på knappen “Lydstyrke op” og slippe den hurtigt, hvorefter du trykker du på “Lydstyrke ned”, og slipper den igen. Til slut skal du holde tænd/sluk-knappen nede, indtil enheden genstarter.
4. Sluk din iPad under opladning
Hvis din iPad viser et oplader-ikonet ved siden af dit batteriniveau – men den stadig mister strøm, under opladning – kan det være, at du simpelthen bruger for meget strøm.
Der kan køre en række forskellige processer i baggrund, som er med til at dræne din iPad for strøm. Eller det kan være, at du bruger den samtidig med, at den oplader. Hvis problemet ligger her, er løsningen enkel: sluk din iPad, mens den oplader.
5. Hvis intet andet hjælper – bestil en reparation
Hvis din iPad stadig ikke vil oplade, er det nok tid til en reparation.
Problemet vil ofte være med dit mobilbatteri. Det koster typisk et par hundrede kroner at få udskiftet. Men herefter bør din iPad fungere som ny.