• Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti
  • Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti

Returret

30 dages fuld returret

Hurtig levering

Bestil inden kl. 16:00

Danmarks førende

Danmarks bedste ladekabler

Kundeservice

Vi svarer inden for 3 timer

2 års garanti

Altid 2 års garanti på alt

Hurtig levering - bestil inden kl 16

Kan Dark Mode redde dit mobilbatteri?

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Mange apps og styresystemer har haft en indbygget eller valgfri Dark Mode med mørke eller sorte ikoner og baggrunde. 

Det mørkere udseende kan være mere behageligt for øjnene, og mange foretrækker simpelthen det sorte look. 

Men udover de æstetiske årsager, har indstillingen faktisk også en anden vigtig bivirkning: du kan spare en masse strøm ved at skifte til det mørke udseende. Det gælder især, hvis du har en OLED-skærm.

Men hvor meget strøm, er det egentlig muligt at spare? Og hvilke andre fordele er der ved Dark Mode?

Hvad er Dark Mode?

Dark Mode er egentlig bare et mørkere udseende på dine apps og styresystem. Det betyder, at dine menuer, apps og indstillinger vil være i sort eller mørkgrå toner fremfor den klassiske hvide eller lysegrå farve.

Den har været meget udbredt i enkelte apps, men i 2019 hoppede både Googles Android-styresystem og Apples iOS 13 med på bølgen med deres helt egne Dark Mode-indstillinger.

Sparer Dark Mode strøm på mit batteri?

Selvom indstillingen mest føles som en lille visuel ændring, kan det have en markant indflydelse på din mobils batteri.

Ifølge en test foretaget af PhoneBuff, kan Dark Mode spare hele 30% af din iPhones batteri.

Årsagen til det er, fordi en højere lysstyrke og koldere lys dræner mere på dit batteri.

Det gælder især, hvis du har en af de nyere iPhone 11 Pro med OLED-skærm – eller en anden smartphone med OLED. 

OLED-teknologien adskiller sig blandt andet fra LCD-skærme ved, at den ikke behøver føre strøm gennem hver enkelt diode i dit display. Det betyder, at de mørkeste pixels reelt set ikke er “tændt”, selvom skærmen er det. Det betyder, at du bruger markant mindre strøm, når bruger mørkere farver – eller farver i den varmere ende af lysspektret.

strømforbrug undersøgelse
(Test udført på en 1080p AMOLED 5”-skærm.)

Andre fordele ved det mørkere display

Der er også en række andre fordele. For det første er de mørkere farver mildere ved dine øjne. Det betyder, at du ved at bruge et mørkere design, kan undgå spændingshovedpiner eller søvnbesvær, fordi du har stirret på et oplyst skærm i flere timer.

Hvis søvnbesværet især går dig på, kan du også vælge at tænde for Night Shift eller Night Mode på dine enheder. Det justerer skærmens farver til den varmere ende af farveskalaen. Det betyder for eksempel at hvide farver får et orange eller rødligt skær. De varmere farver er blidere for øjnene, og forstyrrer ikke din søvnrytme.

Hvis du stadig oplever, at din telefon løber tør for strøm i tide og utide, kan det være, at du skal anskaffe dig en powerbank. Med en powerbank har du altid to-tre fuld opladninger liggende klar i lommen eller tasken. Du slipper derfor fra at skulle låne en oplader eller skulle skynde dig hjem, fordi du kun har 2% på batteriet.

Hvordan tænder man for det?

Afhængig af din mobil og styresystem, kan der være flere forskellige måder at tænde for Dark Mode. 

Mange af de større apps, såsom YouTube, Google Chrome og Facebook tilbyder også deres egen udgave, men de svinger ofte i kvalitet og er endda udeblevet på flere af de større platforme. Google Chrome tilbyder for eksempel ikke i skrivende stund Dark Mode på ældre Android-telefoner.

Dark Mode i iOS 13 og MacOS

dark mode lysstyrke

For at aktivere Dark Mode på iPhone, skal du gå ind i Indstillinger / Skærm & Lysstyrke og vælg Mørk under Udseende.

På MacBook skal du klikke på Apple-ikonet, gå ind i Systemindstillinger / Generelt og vælge Mørk under Udseende.

Apple har førhen ikke givet dig mulighed for at aktivere Dark Mode på din iPhone eller iPad. Men med iOS 13 tillod de for første gang, at du selv kunne indstille og vælge ikke bare Night Shift, der justerer skærmens farve, så de bliver varmere, men også skifte til det mørkere udseende.

Dark Mode på Android

Med Android 10 kan du nu få Dark Mode på din Android-telefon. Du skal bare gå ind i Indstillinger / Skærm / Avanceret / Enhedstema og vælge Mørk.

Du skal dog være opmærksom på, at på grund af det mere uafhængige miljø omkring Android-styresystemer, er der ikke garanti for, at din Android-telefon endnu kan opdateres til Android 10.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Luk menu