Der kan være mange årsager til, at din mobil hurtigt mister strøm.
Men den største synder er ofte en eller to strømslugende app, du enten bruger meget – eller som kører flere meget krævende processer.
De fleste moderne smartphones tillader dog i dag, at du kan holde øje med strømforbruget og niveauet på din mobil – uanset om du har iPhone eller Android.
Vi har lavet denne korte guide til, hvor du på under to minutter kan finde frem til de apps og aktiviteter, der tager livet af dit mobilbatteri.
Tjek strømforbrug på din iPhone
Du kan tjekke dit batteris strømniveau og forbrug ved at åbne Indstillinger og klikke på Batteri. Når du scroller lidt ned, får du din telefons analyse af hvilke apps og aktiviteter, der har brugt mest strøm de sidste 24 timer.
Du kan også skifte til at vise strømforbruget over de sidste 10 dage.
Ved at klikke på de enkelte apps under Batteribrug pr. app, har du desuden mulighed for at se, hvorvidt de bruger mest strøm, når appen er på skærmen – eller om det er baggrundsaktiviterne, der dræner dit batteri.
Tjek strømforbrug på din Android
Ikke alle Android-telefoner er ens. Selvom styresystemerne minder meget om hinanden, har de forskellige mobilproducenter ofte lidt forskellige opsætninger.
For at tjekke strømforbruget på din Android, skal du typisk åbne Indstillinger og gå ind i Batteri.
Her vil du kunne se en oversigt over, hvor meget strøm hver enkelt app har brugt over den sidste dag. Du vil også kunne klikke ind og se, hvorvidt det er selve appen eller baggrundsaktiviteten, der bruger mest strøm.
Sådan undgår du, at din mobil taber hurtigt strøm
Hvis din mobil hurtigt taber strøm eller bliver afladt, er der flere ting, du kan gøre.
Du kan slukke for ikke-essentielle tjenester. Det gælder blandt andet:
- Wi-Fi
- Internetdeling
- Bluetooth
iPhones og Android-baserede telefoner har også ofte en energibesparende funktion. Den sørger for, at dine apps ikke opdaterer sig selv i baggrund. Baggrundsaktiviteter kan nemlig også være et stort dræn på dit mobilbatteri.
Ved de nyere smartphones kan du tænde for Dark Mode – eller som minimum skrue ned for lyset i din skærm. Skærmen på din smartphone er nemlig det stykke hardware, som bruger allermest strøm.
Hvis du stadig løber tør for strøm ofte, kan det også være en god idé at investere i en powerbank eller en rejseoplader til din iPhone.
Har du brug for flere råd, kan du også læse om 10 tips til at spare på batteriet.
Går din iPhone ud, selvom der er strøm på?
Hvis du oplever, at din iPhone går ud, selvom der stadig er masser af strøm på den, kan batteriet været beskadiget. Hvis det er tilfældet, skal du nok sende den forbi en mobilreparatør.
Inden du sender dit mobilbatteri til reparation, er der dog nogle ting, du kan tjekke først:
- Din batteritilstand
- På iPhone – gå ind i Indstillinger/Batteri/Batteritilstand.
Hvis batteriet står som “eftersyn” eller er tæt på de 80%, kan det ikke levere den maksimale ydeevnekapacitet. - På Android – Gå ind i Indstillinger/Batteri/Batteriniveau
- På iPhone – gå ind i Indstillinger/Batteri/Batteritilstand.
- Temperaturen
- Hvis din telefon er for kold eller for varm, kan den vælge at slukke sig selv. Mobiltelefoner foretrækker temperaturer mellem -20 º og 45 ºC.
- Hvis din telefon er for kold eller for varm, kan den vælge at slukke sig selv. Mobiltelefoner foretrækker temperaturer mellem -20 º og 45 ºC.
- Fabriksgendannelse
Hvis alt andet fejler, kan der være tale om en softwarefejl. Det kræver en fabriksgendannelse. Her sletter du alt indhold og indstillinger, og geninstaller styresystemet og diverse firmware-programmer igen.
Husk at lav en backup først.