Hos Mobilopladere.dk er vi (sjovt nok) lidt besatte af mobilbatterier og levetid – derfor har vi også kigget nærmere på den netop annoncerede iPhone SE.
Den gamle iPhone SE stod ud blandt Apples mange produkter, netop fordi dens batteri var så sejlivet og ofte kunne holde til en hel dags brug, før den igen skulle i opladeren.
Så hvor godt er batteriet egentlig i Apples nyeste lavprismodel?
iPhone SE batteri – før og nu
Den gamle iPhone SE fra 2016 havde et Li-Po 1.624 mAh mobilbatteri, der var blandt de bedste af sin generation. Den var bedre til at holde strøm, sammenlignet med både iPhone 6, 6S, 7 og 7 Plus.
En gamle iPhone SE kunne spille en offline video i et loop i cirka 12 timer og 18 minutter. Her er der altså tale om konstant brug. Da fleste af os har et noget mere varieret mobilbrug, betød det også, at den kunne holde mere eller mindre en hel dag.
Den nye iPhone SE har derimod et Li-Ion 1.821 mAh batteri. Det er nogenlunde på størrelse med batteriet i en iPhone 8. Apple har selv sagt, at den har en levetid på omtrent 13 timers video-playback. Det betyder, at selvom den nye telefon har en større skærm og lidt mere krævende processer, har den samme levetid som den gamle SE.
Begge bruger en helt almindelig iPhone oplader og lightning-kabel.
… Men den nye iPhone SE har også fast charging
Den nye iPhone har dog en fordel over sin forgænger. Den kan nemlig oplades med Fast Charging, eller hurtig opladning.
Hurtig opladning er efterhånden standard i alle nyere mobiltelefoner. Det gør, at du kan oplade din mobil fra 0% til 50% på cirka 30 minutter. Vi har tidligere skrevet indlæg om, hvorfor du alligevel skal være lidt påpasselig med at lade dit batteri dræne fuldstændig. Men hurtig opladning er gudsendt, hvis batteriet blinker rødt, og du har brug for hurtigt at få lidt ekstra strøm på mobilen.
Mange power banks, såsom vores Xiaomi PowerBank 10000 mAh, har desuden også en fast charging-funktion. Du vil altså nemt kunne bære rundt på et par ekstra ladninger, uden at mobilen skal være i oplader resten af dagen.
For at kunne få den hurtigere opladning, kræver det dog, at du har en iPhone oplader, der tillader Fast Charging.
Hvad har ellers betydning for batterilivet?
Batteriets størrelse er ikke det eneste, der har betydning for dit batteriliv.
De enkelte komponenter og processer skal heller ikke dræne for meget strøm – især når de ikke bliver brugt. Mobilproducenter såsom Apple skal derfor altid lave en nøje afvejning mellem ydeevne og behov. Et af de vigtigste elementer, når det kommer til ydeevne, er RAM.
RAM er selve din telefons hukommelse. Jo mere hukommelse, jo hurtigere kan den også udføre forskellige handlinger og processer. Da opgaverne hurtigere bliver overstået, bruger de også mindre strøm.
Ifølge en rapport fra 9to5Mac, har en kinesisk forhandler sat den nye iPhone SE til at have omkring 3GB RAM. Det betyder, at den har lidt færre RAM end iPhone 11 og iPhone 11 Pro. Til gengæld har iPhone SE kun et enkelt kamera i ryggen – frem for de to eller tre, man finder på iPhone 11-modellerne. Kameraet er ofte den mest strømkrævende funktion i din telefon. Færre kameraer betyder derfor også mindre strømforbrug.
Er du nysgerrig på hvilke apps og processer, der dræner dit batteri hurtigst? Så kan du læse vores artikel over de største strømslugere i din mobil.