• Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti
  • Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti

Returret

30 dages fuld returret

Hurtig levering

Bestil inden kl. 16:00

Danmarks førende

Danmarks bedste ladekabler

Kundeservice

Vi svarer inden for 3 timer

2 års garanti

Altid 2 års garanti på alt

Hurtig levering - bestil inden kl 16

Sådan oplader du din iPad hurtigt (6 tips)

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Løber din iPad nemt tør for strøm? Eller har du travlt og skal bruge en hurtig opladning? Så kan vi hjælpe. Hos Mobilopladere.dk har vi samlet 6 simple tips til, når du skal have det fulde udbytte af din iPad oplader.

1. Brug en rigtig iPad oplader

ipad oplader

En god iPad oplader er nødvendig, når du vil have en hurtig opladning. Den består typisk af en iPad adapter, et MFi Lightning- eller USB-C kabel og en almindelig stikkontakt.

Du bør altid tjekke om din oplader er MFi, eller Made for iPhone/iPad. Det er kabler og opladere, som er skabt af Apple eller en af deres samarbejdspartnere. Dette garanterer, at udstyret er i orden og egner sig til din iPad.

Den rette iPad adapter

Den klassiske iPad adapter er på 12W. Det betyder, at den kan levere 12 joules i sekundet til din iPad. Batteriet i din iPad er designet til at håndtere de mængder strøm. Du kan bruge adaptere med en lavere strømspænding på 10W eller 5W, men det vil også give dig en langsommere opladning.

Et MFi USB-C eller Lightning kabel

Ikke alle kabler er skabt lige. Når du skal oplade din iPad, skal du bruge et Lightning kabel til iPad eller USB-C kabel. Det bestemmes af, hvilke slags iPad du har. iPads fra 2018 eller tidligere bruger Lightning kabel, hvorimod en iPad Pro bruger USB-C.

USB-C giver i gennemsnit en langt hurtigere opladning end et Lightning kabel. Alle Apples produkter er også langsomt ved at overgå til USB-C.

2. Sæt din iPad i flytilstand – eller sluk den

flytilstand

Hvis du hurtigt vil oplade din iPad, så er det smartest at slukke din tablet. En tændt iPad bruger altid strøm. Det gælder også, selvom skærmen “sover”.

Men selvom en tændt iPad bruger strøm, bruger den ikke altid samme mængder strøm. Derfor kan du skære ned i din opladningstid ved at lukke de mest krævende apps. De fleste apps kører i baggrund fra det øjeblik, du har klikket på dem. De bliver kun helt lukket, når du enten slukker iPad’en eller manuelt går ind og lukker dem.

Du kan lukke en app manuelt ved at klikke to gange på hjem-knappen. Så får du en vifte af de aktive apps. Herefter skal du swipe op på hver enkelt.

Når det er gjort, bør din iPad oplade hurtigere. Du kan også sætte farten op på denne proces ved at sætte din tablet på flytilstand. Det gør du ved at swipe ned i højre hjørne og klikke på fly-ikonet.

3. Hold batteriet koldt – fjern dit cover

hold dit batteri koldt

Et varmt batteri lader langsommere. Det er, fordi din tablet kan tage skade af at blive overophedet. Temperaturen når du oplader bør være på mellem 5°C til 45°C.

Derfor kan det være en god idé at fjerne coveret på din iPad, når du vil have en hurtig opladning. Et cover gør det sværere for din tablet at komme af med overskydende varme.

Du skal dog ikke til at opbevare din tablet i køleskabet. Hvis temperaturen kommer under 5°C, kan du komme ud for, at den slukker og nægter at oplade for at beskytte sig selv mod frostskade.

4. Rens porten til din iPad oplader

rens opladerporten

En ren opladerport er nødvendig for en hurtig opladning. Hvis der er skidt eller rust i hardwareporten, vil din iPad enten ikke oplade – eller kun oplade et par sekunder i træk.

Det kan være svært at se, om din opladerport er beskidt med det bare øje.

Du kan dog hurtigt finde ud af det ved at sætte din iPad til opladning. Hvis batterisymbolet blinker grønt og rødt, tabletten vibrerer med få sekunders mellemrum eller lyn-ikonet øverst i højre hjørne dukker op og forsvinder igen, er der tale om en løs forbindelse.

Det er nemt at rense en beskidt hardwareport. Det eneste du skal bruge er en tandstik eller en vatpinde. Det allerbedste middel er at bruge en tandstik i blødplastik. Den kan nemt bøjes uden at efterlade splinter eller vat, som i sig selv kan blokkere porten.

Når du renser porten, må din vatpind eller tandstik ikke være våd. Det kan få connectors inden i telefonen til at ruste. Det er også derfor, du helst skal undgå at puste ind i porten. Hvis du skal fjerne løst skidt og støv, kan du i stedet bruge en hårtørrer, der blæser med kold luft.

5. Brug ikke din computer som iPad oplader

oplad ikke via computer

Din computer er ikke den ideelle iPad oplader. Det er der flere årsager til.

For det første, skal din computer være tændt for at oplade din tablet. Det er spild af strøm at oplade en iPad, hvis du bagefter bliver nødt til at oplade din bærbare.

For det andet, har computere ofte en lavere spænding. Det betyder, at du ikke kan få den samme strømforsyning, som du kunne med en helt almindelig vægoplader. En almindelig bærbarcomputer kan levere cirka 2.5W sammenlignet med en iPad oplader på 12W. Det betyder, at din tablet vil oplade cirka 4,8 gange hurtigere med en vægoplader.

6. Hvis du stadig løber tør tidligt – brug en powerbank

brug en powerbank

Rækker batteriet i din iPad ikke særlig langt længere? Så kan det blive nødvendigt at udskifte din batteri. Du kan også anskaffe dig en powerbank. En powerbank vil give dig cirka tre ekstra opladninger, som du kan trække på, når det bliver nødvendigt. Du skal bare huske at have den og et ordentlig opladerkabel med dig.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Luk menu