• Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti
  • Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti

Returret

30 dages fuld returret

Hurtig levering

Bestil inden kl. 16:00

Danmarks førende

Danmarks bedste ladekabler

Kundeservice

Vi svarer inden for 3 timer

2 års garanti

Altid 2 års garanti på alt

Hurtig levering - bestil inden kl 16

Sådan rengør du din iPhone (og din oplader) korrekt på under 1 min.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

I denne guide fortæller vi dig alt, du skal vide, når du rengør din iPhone.

Det er nemt og kan gøres på under et minut – uanset om den bare skal have en hurtig forårsrengøring eller en lidt mere omfattende desinfektion.

Tjekliste til rengøring af iPhone

Når du skal rengøre din iPhone fra top til bund, skal du bruge:

  • En blød, fnugfri klud – muligvis en mikrofiberklud
    Du bør ikke bruge gulvklude, håndklæder, papirservietter eller andre klude, der kan efterlade ridser eller skidt
  • Overfladedesinfektion med 70% isopropylalkohol – hvis der er smittefare
  • Brillerens / skærmrens – hvis der ikke er smittefare
  • Blød tandstik i plastik
  • Pincet

Sådan desinficerer du din iPhone

Apple råder dig generelt ikke til at rengøre din iPhone med hverken desinfektionsmiddel eller grovere rengøringsmidler. Det er, fordi deres smartphones 

De har dog siden udbruddet af coronavirus (COVID-19) lempet deres retningslinjer. I dag anbefaler Apple, at du bruger desinfektionsmiddel med omkring 70% alkohol (såsom isopropylalkohol eller ethanol), hvis du vil dræbe de bakterier og virusser, der kan findes på overfladen af din mobil.

Du skal blot bruge en blød fnugfri klud eller engangsserviet med 70% isopropylalkohol, som du gnider blødt i store cirkler på overfladen. Herefter tørrer du den af med en frisk klud. Du må ikke efterlade væske på telefonen eller spraye væsken direkte på telefon, fordi det kan give plamager – og i værste tilfælde fjerne den vand- og olieafvisende nanobehandling.

Designet på iPhonen er relativt glat og afrundet, og du kan derfor nemt rengøre den. Du skal blot huske at fjerne dit cover først og rense det separat.

Når du rengør din iPhone-skærm i hverdagen

Skærmen på en iPhone er følsom. Men den er også beskyttet af et tykt lag beskyttende glas. 

Glasset er både vand-, slid- og olieafvisende. Men det er ikke fuldkommen resistent over ridser, væskeskader og grovere rengøringsmidler.

Derfor skal du være ekstra nænsom – især du rengør din iPhone-skærm. Hvis du får ridser på ryggen af din iPhone betyder det måske noget æstetisk, men det vil ikke påvirke din brugeroplevelse. Det vil det, hvis du kommer til at fjerne den vand- og olieafvisende belægning ved at bruge for grove metoder eller midler.

Når du bare rengør din iPhone til hverdagsbrug er det derfor ofte bedst, at du bare bruger en tør klud. Du kan til nød også brillerens, der har et meget lavt alkoholindhold. Hvis du bekymrer dig om smittefare, er det bedst at bruge et reelt desinfektionsmiddel – selvom det slider på glasset.

Sådan rengør du din iPhone oplader

Din iPhone oplader er noget nemmere at gøre ren.

Her skal du ikke rigtig bekymre dig om slidmærker eller nanobelægning. Du skal dog være opmærksom på, at Apples originale lightning-kabler er lavet af gummi, fremfor vinyl eller PVC. Det er også derfor, de ofte bliver slidt hurtigere end MFi-certificerede lightning-kabler.

Gummi bliver udtørret af alkohol, og derfor er det ofte bedre at bruge opvaskemiddel blandt op med varmt vand, når du skal rengøre Apples egne kabler. Kabler i nylon eller vinyl er mere modstandsdygtige og derfor kan du godt bruge en lignende blanding, som når du desinficerer din iPhone.

Selve adapteren er lavet i hårdt plastik og tåler lidt af hvert. Men husk, at du ikke må sætte strøm til din oplader, før den er helt tør.

Sådan renser du dine hardware-porte for skidt og støv

Ladeporten, højttalere og mikrofonen på din iPhone kan også blive beskidte.

Det er bedst, at du overlader rengøring af dine højttalere og mikrofon til en professionel. Hvis du puster ind i dem, kan dit spyt nemlig være med til at ruste telefonens komponenter.

Ladeporten kan du dog trygt rengøre med en tandstik i blød plastik. Hvis du kan se en stor samling af skidt, kan du også nænsomt bruge en pincet til at hive det ud. Her er det vigtigt, at du ikke ridser metallet og guldet i ladeporten, da det kan gøre det sværere for din telefon at lade op.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Luk menu