• Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti
  • Lynhurtig levering
  • Fri fragt på ordre over 299 kr
  • 2 års garanti

Returret

30 dages fuld returret

Hurtig levering

Bestil inden kl. 16:00

Danmarks førende

Danmarks bedste ladekabler

Kundeservice

Vi svarer inden for 3 timer

2 års garanti

Altid 2 års garanti på alt

Hurtig levering - bestil inden kl 16

Takt og tone for smartphones: 5 tips til god mobilskik ved familiefester

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Din mobiltelefon arbejder ofte på overtid, når du er sammen med familien eller til fest. Der skal tages lækre billeder af maden, sendes hilsner til ens nærmeste og planlægge med vennerne om hvilken efterfest, I skal tage til.

På trods af fordelene ved smartphones, kæmper vi stadig med, hvad der er god takt og tone, når mobiltelefonen er med rundt om juletræet, bliver hevet frem under nytårsmiddagen eller kommer frem under festen.

Vi har derfor samlet fem korte råd til god mobilskik – og lidt statistik om, hvad danskerne kan lide og ikke kan lide ved mobiltelefoner under højtiderne.

1. Tag ikke mobilen med til bords

Ifølge en undersøgelse fra Telia vil syv ud af ti danskere ikke se mobiltelefonen fremme ved julebordet. Langt størstedelen, uanset alder, mener, at det er uhøfligt at have mobilen fremme til middagen. Det gælder også ved andre højtider og familiefester.

Det er især udpræget blandt den ældre generation, hvor kun hver tiende har det okay med, at de selv og andre har mobilen fremme under maden. Anderledes ser det ud hos de 18- til 34-årige, hvor kun to tredjedele finder det ubehøvlet eller irriterende.

Vi ved dybest set godt, at god bordskik siger, at man ikke skal have øjnene ned i en skærm, når man spiser juleand eller risalamande med familien. Det bedste råd er derfor at lægge mobilen i din Samsung- eller iPhone oplader under middagen. Du undgår at virke uinteresseret eller uhøflig, samtidig med at du får et par ekstra procenter på batteriet, du så kan bruge på at tage billeder af dine julegaver eller skrive julehilsner til kæresten.

2. Send gerne hilsner ved højtiderne

Jul og nytår betyder også hilsner fra nær og fjern. Ifølge Telias undersøgelse bliver der bare til nytårsaften sendt over 500.000 SMS’er mellem 00:00 og 01:00.

Mobilnetværket ikke altid har kunnet følge med. Den ekstra belastning fra blandt andet dataforbrug på mobiler har også før skabt problemer, såsom i 2017, hvor YouSees netværk brød sammen midt under dronningens nytårstale.

Det er vigtigt at være åndeligt tilstede, når du fejrer højtiderne. Derfor er det bedst, at du venter med at sende de store jule-, nytårs- og fødselsdagshilsner, indtil roen har lagt sig lidt. Du kan også vælge at gå lidt væk fra festen, hvis du har brug for at bruge lidt ekstra tid på at skrive eller besvare en besked.

3. Spørg om lov, før du filmer familiefesten eller de vilde udskejelser

Det er næsten uundgåeligt at få taget billeder ved højtiderne og fester. Med smartphones har alle et kamera, og de fleste af os vil gerne indfange lidt af den gode stemning, så du kan vise andre, hvad de går glip af – eller gerne vil mindes i tømmermandstågen dagen derpå. 

Inden du begynder at dokumentere festlighederne, er det dog en god idé først lige at tjekke ind med de andre deltagere. Det er ikke alle, der finder det lige morsomt at blive fotograferet – uanset hvor meget de smiler, når de forlader dansegulvet, badet i sved.

Det gælder dobbelt, når det kommer til familiefester. Seks ud af ti danskere vil nemlig helst ikke have, at f.eks. turen om juletræet lægges på Facebook eller Instagram. Det er hovedsageligt kvinder, der ikke nyder at blive filmet, når de danser eller synger blandt familien.

4. Tag ikke en konflikt over mobilen

Bølgerne kan også gå højt, når højtiderne er over os. Det kan være en sludrende onkel, der har fået lidt for meget indenbords, eller en hjerteknust teenager, der netop er blevet slået op med af sin første kæreste.

Uanset årsagen er det bedst at håndtere konflikten eller problemet ansigt til ansigt – frem for over mobilen. Ansigtsløs kommunikation såsom SMS’er, e-mails og beskeder på sociale medier indbyder til misforståelse. Det er, fordi man mangler de almindelige markører, vi ellers bruger til at navigere i sociale situationer.

5. Hav en oplader klar – eller medbring din egen powerbank

Højtiderne varer længe. Nytår strækker sig især over en længere periode end mange andre fester. Det betyder også, at du er i langt større risiko for at løbe tør for strøm. Og når det sker på en af de travleste festdage på året, kan det blive ekstra hårdt.
Vil du gerne undgå at løbe tør, kan det derfor være smart at tage en powerbank med dig. Så kan du nemmere planlægge din rute hjem – eller måske endda få fat i en ledig taxa.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Luk menu